Sund madplan: grønt hver dag uden at det tager længere tid

Hvad gør en madplan sund uden at gøre den besværlig?

Tre greb flytter mest, og ingen af dem kræver nye opskrifter. De handler om hvor grøntsagerne lægges ind, ikke om at skifte retterne ud:

• Grønt i sovsen, ikke ved siden af. To revne gulerødder i kødsovsen tæller, og de bliver spist.
• To suppedage om ugen. Grøntsagssuppe og tomatsuppe er de retter, der giver mest grønt pr. minut i køkkenet.
• Byt tilbehøret, ikke retten. Nye kartofler i stedet for pommes frites ændrer måltidet mere end at skifte kødet ud.

Hvor meget grønt skal der til?

Fødevarestyrelsen anbefaler 600 gram frugt og grønt om dagen for voksne, hvoraf halvdelen bør være grøntsager. Til aftensmaden svarer det til cirka 150-200 gram grønt pr. person — det er én stor gulerod, et halvt løg og en håndfuld kål.

• Suppe: en portion grøntsagssuppe dækker typisk hele aftenens behov.
• Gryderetter: tilsæt en gulerod og en porre pr. fire personer — det ændrer hverken smag eller tid.
• Ovnretter: læg rodfrugterne i samme bradepande som kødet. Nul ekstra opvask.

Er en sund madplan dyrere?

Nej — den er typisk billigere. På vores 53 uger er de grønneste uger også blandt de billigste, fordi grøntsager koster mindre pr. kilo end kød. Uge 1, som er den mest grøntsagsbaserede uge på sitet, koster 137 kroner for syv aftener til fire.

• Rodfrugter er billigst fra oktober til marts.
• Kål holder i uger på køl og er den billigste grøntsag pr. kilo hele vinteren.
• Frosne ærter og spinat tæller lige så meget som friske og koster en tredjedel.

Hvad med de dage, hvor det skrider?

De skal være med i planen. En madplan, der forudsætter, at alle syv dage lykkes, holder til torsdag. Læg én dag ind, hvor maden må være hurtig og ligegyldig — så holder de andre seks.

• Vores uger har altid mindst én ret under 20 minutter.
• En pastaret med det, der er i køleskabet, er bedre end en bestilling.
• Planen er et forslag, ikke en kontrakt. Byt to dage om, og fortsæt.