Madplan til én person — små portioner, ingen madspild

Hvorfor er madplaner til én person svære?

Fordi butikkerne ikke sælger til én. En pakke hakket kød er 400-500 gram, en pose gulerødder er et kilo, og et bundt persille rækker til seks retter. Problemet er ikke madlavningen — det er indkøbet.

• Køb råvarer, der kan bruges i mindst to retter. Løg, kartofler og hakkede tomater går igen overalt.
• Køb frost, hvor du kan. Frosne ærter, spinat og bær koster mindre og bliver ikke dårlige.
• Køb kød i store pakker, og del det op med det samme. Fem minutter ved fryseren sparer hele ugens madspild.

Hvad koster en uges aftensmad for én?

Cirka 35-45 kroner om dagen, hvis du laver mad hver aften — altså 250-315 kroner om ugen. Det er højere pr. person end for en familie, fordi grundvarerne fordeles på færre måltider. Til gengæld er det under halvdelen af, hvad en enkelt takeaway koster.

• De billigste aftener er dem, der bygger på det, du købte i forvejen: suppe, pastaretter og æg.
• De dyreste er fisk og alt, der kræver mange friske grøntsager til én portion.
• Fryseren er den største enkeltbesparelse — den gør en halv pakke kød til to måltider i stedet for et halvt.

Skal man lave mad hver dag?

Nej, og det er den vigtigste forskel fra en familiemadplan. Fire madlavningsdage om ugen dækker syv aftener, hvis to af retterne laves i dobbelt portion.

• Søndag: en gryderet, der giver tre portioner. To i fryseren.
• Tirsdag og torsdag: hurtige retter på 20 minutter, spist samme aften.
• Lørdag: noget, du har lyst til at bruge tid på.
• De tre øvrige aftener er fryser, rester eller æg. De skal stå i planen — ellers bliver de til takeaway.

Hvad skal man altid have i skabet?

En lille grundbeholdning gør forskellen på at kunne lave mad og at skulle handle først. Med disse otte ting kan du altid lave et måltid:

• Pasta, ris og hakkede tomater.
• Æg og en pose revet ost.
• Frosne ærter eller spinat.
• Løg, hvidløg og bouillonterninger.