Privatlivspolitik

Nem-aftensmad.dk sætter ingen cookies, måler ikke dine besøg
og deler ingen oplysninger om dig med tredjemand.
Derfor er der heller ingen
cookiebanner på sitet — der er ikke noget at tage stilling til. Nedenfor står, hvad det
betyder i praksis, og hvad der sker, hvis vi ændrer det.

Senest opdateret 3. september 2026. Påstandene på denne side er efterprøvet på den
live side samme dag — ikke afledt af en indstilling i et kontrolpanel.

Hvem er ansvarlig for dine oplysninger?

Sitet drives af Black Spring ApS, Frem 13, 2800 Kgs. Lyngby,
CVR 45666220. Har du spørgsmål til denne side, eller vil du gøre brug af en af rettighederne
længere nede, kan du skrive til kontakt@nem-aftensmad.dk
eller ringe på 42 44 46 89.

Vi har ikke en databeskyttelsesrådgiver (DPO), da vi ikke er forpligtet til at have en.

Sætter I cookies?

Nej. Et besøg på en hvilken som helst side sender ingen
Set-Cookie tilbage til din browser. WordPress, som sitet er bygget på, sætter
kun cookies, når nogen logger ind eller skriver en kommentar — og kommentarer er lukket på
hele sitet. Login findes kun for redaktionen.

Måler I, hvem der læser siderne?

Nej, ikke længere. Sitet har haft Google Analytics installeret via
Google Site Kit. Målescriptet blev slået fra 3. september 2026, fordi der ikke
var en samtykkeflade til at gate det. Der indlæses i dag intet målescript på nogen side.

Vi bruger fortsat Google Search Console. Det viser, hvilke søgninger
sitet optræder på i Googles egne resultater. Det er Googles data om Googles egen søgemaskine —
der indsamles ikke noget om dig gennem sitet, og der sættes ingen cookies hos dig.

Sætter vi på et tidspunkt besøgsstatistik op igen, kommer samtykkefladen først,
og denne side bliver opdateret samme dag.

Hvad gør madplan-værktøjet ved mine oplysninger?

Madplan-værktøjet — hvor du vælger uge, slår dage fra
og henter planen som PDF eller regneark — kører udelukkende i din egen browser.
Dine valg sendes ikke til os, og de gemmes ikke på din enhed. Lukker du fanen, er de væk.
PDF’en og regnearket er faste filer, der ligger på serveren som ethvert andet dokument.

Kontakter min browser andre servere?

Nej. Der er ingen Google Fonts, ingen indlejrede videoer, ingen sociale knapper og ingen
annoncenetværk. Skrifttyperne ligger på vores egen server og hentes derfra — din browser
kontakter altså ikke Google for at vise siden. Når du læser en side her, taler din browser
kun med vores egen server.

Hvad registrerer serveren så?

Webserveren fører en almindelig driftslog, som ethvert websted gør: IP-adresse,
tidspunkt, hvilken adresse der blev hentet, svarkode og browserens type. Den bruges til
fejlfinding, drift og sikkerhed — ikke til at følge enkeltpersoner rundt på sitet — og
slettes løbende af vores webhotel.

Retsgrundlaget er vores legitime interesse i at kunne drive sitet sikkert
(databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f).

Hvad hvis jeg skriver til jer?

Så har vi din e-mailadresse og det, du selv skriver. Vi bruger det til at svare dig og
gemmer korrespondancen, så længe den er relevant. Vi bruger den ikke til andet og sender ikke
nyhedsbreve.

Er der affiliate- eller annoncelinks på sitet?

Ikke i dag. Kommer der links, hvor vi tjener en kommission, bliver det skrevet tydeligt
ved det enkelte link, og denne side bliver opdateret. Det ændrer ikke ved, at vi skriver lige
så tydeligt, hvad der er galt med noget, som hvad der er godt.

Hvilke rettigheder har jeg?

Efter databeskyttelsesforordningen har du ret til:

  • Indsigt — at få at vide, hvilke oplysninger vi har om dig, og få en kopi.
  • Berigtigelse — at få rettet forkerte oplysninger.
  • Sletning — at få slettet oplysninger om dig.
  • Begrænsning — at få begrænset behandlingen.
  • Indsigelse — at gøre indsigelse mod behandling, der sker på grundlag af legitim interesse.
  • Dataportabilitet — at få dine oplysninger udleveret i et almindeligt format.

Skriv til kontakt@nem-aftensmad.dk, så svarer
vi inden for en måned. Det er gratis. I praksis har vi sjældent andet om dig end en linje i
driftsloggen.

Hvor klager jeg?

Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du klage til
Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby —
datatilsynet.dk. Vi vil dog sætte
pris på at høre fra dig først, så vi får mulighed for at rette op.

Sikkerhed og ændringer

Sitet leveres udelukkende over en krypteret forbindelse — kalder du en adresse over
http, sendes du videre til https. Adgangen til administrationen er
begrænset til de personer, der har brug for den. Ingen sikring er fuldstændig, og vi kan
ikke garantere mod ethvert misbrug.

Ændrer vi denne politik, opdaterer vi datoen øverst.