Bulgurfrikadeller - opskrift
Du kan bruge bulgur i bl.a. farsretter, og det er lige præcis det jeg gør her. Det ligner næsten almindelige frikadeller, og de smager også mindst lige så godt – men de bliver jo lidt sundere af de dejlige hvedekerner som jo ikke indeholder så meget fedt som f.eks. kød gør.
Samlet tid 40 minutter min
- 100 g bulgur
- 400 g hakket kalve- og flæskekød
- 1 æg
- 4 spsk. mælk
- 1 rødløg
- Salt og peber
Kog bulguren som det står angivet på emballagen, eller følg anvisningen længere oppe.
Tænd ovnen på 200° C.
Riv løget, eller skær det i fine terne.
Kom hakket kød, æg, mælk, løg og afdryppet bulgur i en skål og bland det godt sammen. Tilsæt salt og peber.
Form farsen til frikadeller, og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og steg/bag dem i ovnen i 20 minutter til de er gennemstegte – afhænger selvfølgelig af størrelsen.
Servér med kartofler, tomatsalat, bruschetta eller hvad du nu synes. At servere en bulgursalat til vil nok lige være i overkanten.
Velbekomme!