Grønkålssalat med kikærter

Grønkålssalat med ristede kikærter

Grønkålssalat med ristede kikærter – en nem og lækker salat med crunchy grønkål, sur/sød tahindressing og sprøde, ristede kikærter. En sund og lækker hverdagssalat, som kan smides sammen på kun 5 minutter!
Salat er et af verdens mest klassiske tilbehør til stort set alle retter, og Earth Control har lige gjort det nemmere for travle danskere hurtigt at bikse en lækker salat sammen til aftensmaden. De har nemlig lanceret tre nye salatprodukter – som de sendte til os som sponsorerede produkter – heriblandt ristede og saltede kikærter, som kan spises direkte fra posen. De er lækre både som snack og perfekt som tilbehør i lidt grove salater – som f.eks denne enkle grønkålssalat med en dressing lavet af tahin, citron og sukker. Den består kun af grønkål, dressing og kikærter, hvilket gør den til en meget overskuelig ret – og så er den samtidig mættende, sprød og lækker. Hvad mere har man brug for?

En perfekt og nem vintersalat – velbekomme!

Grønkålssalat med kikærter

Grønkålssalat med ristede kikærter – opskrift

Samlet tid 5 minutter
Ret Salat

Ingredienser
  

  • 15 dl finthakket grønkål
  • 1 pose ristede og saltede kikærter fra Earth Control (Vi fik dem her sponsoreret)

Til dressingen

  • 0,5 dl tahin
  • 1 fed presset hvidløg
  • 2 spsk olivenolie
  • 1-2 spsk citronsaft
  • 1 tsk sukker
  • Salt og peber
  • Varmt vand

Sådan gør du
 

  • Læg den hakkede grønkål i en stor skål.
  • Bland alle ingredienser til dressingen, undtagen det varme vand, i en skål. Rør godt sammen.
  • Tilsæt varmt vand, indtil dressingen har en passende konsistens. Smag til med salt og peber og evt. lidt mere sukker eller citron.
  • Hæld en passende mængde dressing over grønkålen og bland med fingrene, indtil den er godt fordelt.
  • Hæld de ristede kikærter over salaten og servér.

Kategorier